Formålet er at sikre landmænd og andre interessenter viden om nye innovative konstruktioner, materialer, teknologier m.m. indenfor landbrugsbyggeri, så der både på kort og langt sigt kan bygges konkurrencedygtige stalde. Der gennemføres en undersøgelse af bygningskonstruktioner til slagtesvineproduktion, hvor der sættes fokus på omkostningerne, således at rentabiliteten af konstruktionerne kan vurderes. Der afprøves ny robotteknologi til rengøring af staldgulve i malkekvægstalde. Endvidere udarbejdes et katalog over de langsigtede indsatsområder for fremtidens innovative staldbyggeri. Det gøres ved at inddrage innovative landmænd, byggevirksomheder, rådgivere, forskere og andre interessenter i arbejdet med at komme med forslag og idéer til nye fremtidssikre løsninger til staldbyggeri. Samlet set vil projektet medvirke til at fremtidssikre byggeriet af nye stalde samtidig med, at landmanden får et overblik over fremtidssikre staldbygninger.
Rentabiliteten i slagtesvineproduktionen kan ikke forsvare dyre staldinvesteringer. Nye staldtyper som rundbuestalde og letstalde er oppe i tiden. Dette notat behandler en økonomisk sammenligning af fire staldtyper.
Seges har i samarbejde med Bente Søgaard, BK NORD A/S gennemgået 19 landbrugsbygninger med fokus på blandt andet fejl og mangler i bygningernes konstruktion og afstivning.
Inspirationskilde til, hvordan fremtidens staldbyggeri kan udformes baseret på trends og forventninger i dag. Der er fokus på investeringsnedbringende stalde på baggrund af alternative konstruktioner og byggematerialer samt nye teknologier.